Vedtægter for Gilleleje handelsforening

§ 1. Foreningens navn:
Gilleleje Handelsforening

§ 2. Foreningens formål:
At samle alle erhvervsdrivende i Gilleleje til at arbejde for fælles interesser.
Som medlem giver det ret til vederlagsfrit, at få tildelt stadeplads på torvet i sommerperioden.

I forlængelse af § 2:

Hvad angår stadeholdere som ikke er medlemmer, skal der tages hensyn til ugunstig konkurrencesituation for medlemmerne, dog må der gerne sælges varer som er hjemmeproducerede, overholdes dette ikke kan stadeholder som ikke er medlem bortvises.

 § 3. Medlemsoptagelse:
Foreningen optager som medlem enhver erhvervsdrivende efter henvendelse til bestyrelsen. Der kan også optages passive medlemmer. Passive medlemmer har taleret men ikke stemmeret på generalforsamlingen. Som passivt medlem kan ikke optages erhvervsdrivende som driver aktiv virksomhed.

Såfremt bestyrelsen ikke enstemmigt anbefaler indmeldelsen, skal sagen forelægges førstkommende generalforsamling.

 § 4. Kontingent og andre vedtagne ydelser:
Kontingentet fastsættes ved den ordinære generalforsamling. Kontingentet opkræves ½ årligt, 2 gange om året d. 01.03 og den 01.09. Kontingentrestancer, som ikke er indbetalt senest 30 dage efter forfaldsdag, kan medføre eksklusion. Kontingentet for passive medlemmer udgør 50 % af det til enhver tid vedtagne kontingent på generalforsamlingen. Kontingentet opkræves helårligt.

 § 5. Udmeldelse:
Kun skriftlig udmeldelse er gyldig. Et hvert medlem er pligtig til at betale kontingent og andre vedtagne ydelser til tiden, indtil medlemskab ophører.

 § 6. Generalforsamling
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes 1.kvt i året, og skal indkaldes af bestyrelsen med 14 dages varsel.

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal anmeldes skriftlig til formanden senest 8 dage før generalforsamlingen. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til de fremmødtes antal. Almindelig majoritet er afgørende dog må undtages lovændringer og foreningens opløsning, se § 10.

Ekstraordinær generalforsamling afholdes efter bestyrelsens beslutning, eller når mindst 10 medlemmer indgiver begæring om en sådan. En skriftlig meddelelse til foreningens formand skal foreligge. Ekstraordinær generalforsamling afholdes senest 1 måned efter påkravet. Forhandlingerne på enhver generalforsamling, ledes af en dirigent.

§ 7. Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Beretning om foreningens virksomhed
  3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab
  4. Valg af bestyrelsesmedlemmer. 3-4 afgår de lige år og 2-3 ulige år
  5. Valg af 2 suppleanter
  6. Valg af 2 revisorer og 1 suppleant.
  7. Fastsættelse af kontingent
  8. Eventuelt

 § 8. Bestyrelsen
Bestyrelsen består af 5 medlemmer, kan udvides til 7, og konstituerer sig selv med for- og næstformand, kasserer og sekretær.

 Bestyrelsesmedlemmerne vælges for en 2 årig periode.

 § 9. Foreningen midler:
Bestyrelsen er ansvarlig for foreningens midler. Foreningens midler skal anbringes i bank eller sparekasse. Hvor intet foreskrives, handler bestyrelsen i foreningens interesse, med ansvar over for generalforsamlingen.

Pengemidler indestående i bank eller sparekasse, kan kun hæves ved underskrift af formand eller kasserer.

Eventuelt underskud skal fordeles ligeligt mellem foreningens medlemmer. Ved opkrævning af ekstra kontingent, bestemmelse herom træffes ved en ekstraordinær generalforsamling Jf. § 6.

§ 10. Eksklusion:
Medlemmer, som modarbejder foreningen, kan af bestyrelsen forslået ekskluderet på den førstkommende generalforsamling.

§ 11. Vedtægter: 
Til forandring af vedtægterne om foreningens opløsning fordres, at der på generalforsamlingen er mindst en 1/3 af medlemmerne til stede, og at de afgivne stemmer er for forandringen. Er 1/3 af medlemmerne ikke til stede, indkaldes til en ny

Generalforsamling, hvor mindst 2/3 af de stemmeberettigede skal vær for forslaget.

§ 12. Opløsning:
I tilfælde af foreningens opløsning, tilfalder tilstedeværende midler et formål som vælges på sidste generalforsamling.

Ved opløsning vælges mellem medlemmerne 3 personer som varetager afviklingen af Gilleleje Handelsforening.

 

Sidst gældende lov januar 1995

Revideret 18.juni 2008