Sep
19
Svampetur i Gribskov
Esrum kloster
10:00 - 14:00

Smørstegt rørhat på et stykke ristet brød. Måske med et drys friskkværnet peber og grofthakket persille på toppen. Det smager lige så godt, som det lyder. Oplevelsen er ikke langt væk for det pibler frem med svampe i den fugtige efterårsskov. Tag med på en spændende jagt efter spisesvampe i Gribskov. På turen lærer du de sikre regler for fund af spisesvampe. Det er en god idé, at medbringe en kurv til svampene og en kniv til at vriste dem løs med. Husk også en madpakke og noget at drikke. Frokosten indtages i en dejlig lysning i skoven.

Vi mødes på Mårum Station i Gribskov. Du kan køre til stationen, og der er P-pladser på stedet.

Læs mere på Esrum klosters hjemmeside.